Thomas Willecke ny Marketing Director

Øget vækst og positiv kundetilgang kræver yderligere kommerciel forstærkning.

En positiv udvikling af Selected Car Groups forretningsområder har per 1. februar ført til ansættelsen af Thomas Willecke til stillingen som Marketing Director for Selected Car Group.

Stillingen indebærer at øge kendskabet til og skabe en kommunikationsplatform for Selected Car Group som gruppe samt for de enkelte forretningsområder, Selected Car Investment, Selected Car Leasing samt Selected Car Collection.

Desuden skal Thomas Willecke være med til at skabe synergi mellem Selected Car Groups forretningsområder så kendskab, kommunikation og salg følger gruppens ambitiøse målsætninger.

Thomas Willecke har en cand. Merc i afsætningsøkonimi fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som Marketing Manager hos KIA Import Danmark. Her har han gennem de seneste 13 år har arbejdet med markedsføring af biler, og har gennem årene opbygget en solid erfaring om det danske bilmarked samt hvad der skal til for at skabe en succesfuld bilforretning.