Ferrari 308 GTS 3,0-liters V8

GTS

Ferrari 308 GTS 2-personers sportsvogn 3,0-liters V8

GTS

Info

  • Pris 3.187.500 DKK / 425.000 EUR
  • Status Inkl. moms og ekskl. reg. afgift
  • Km36.612 Km
  • Årgang1978
  • FarveRosso Dino
  • TypeGTS
  • Model detaljer2-personers sportsvogn

Specifikationer

  • Motor3,0-liters V8
  • Ydelse255 hk v. 7.700 o/min
  • Moment294 Nm v. 5.000 o/min
  • Acceleration 0-100 km/t0-100 på 6,0 sek.
  • Gearkasse5-trins manuel
  • Tophastighed252 km/t

Produktionsdata

  • Produktionsperiode1978-1985

Historie

- Gilles Villeneuves firmabil fra 1978 til hans død i 1982

- Den anden 308 GTS nogensinde bygget, udførligt dokumenteret og matching numbers - kun 36.600 km fra ny

- Ledsaget af ASI Certificato di Identita og bekræftelsen fra Jacques Villeneuve

- med manual og originalt værktøjssæt

Gilles Villeneuve har en særlig status i Grand Prix-historien, der overstiger kun antal og statistik: Han blev toer i kampen om verdensmesterskabet i 1979 og scorede i sin korte karriere seks sejre og 101 point. Men det var hans berygtede aggressive kørestil, der gjorde ham til en publikumsfavorit. Han forbliver - med mulig undtagelse af Ayrton Senna - den mest karismatiske og spektakulære Formel 1-kører nogensinde og havde (og har stadig) status som nationalhelt i både sit hjemland Canada og i Italien.

Villeneuves ankomst til Scuderia Ferrari i 1977 faldt sammen med introduktionen af ​​den nye åbne GTS-udgave af Ferrari 308 på Frankfurt Motor Show i september, og levering af dette særlige eksemplar blev arrangeret hans sæsonstart det følgende år.

Chassis 21371 var den anden 308 GTS nogensinde bygget og blev først brugt som en udviklingsbil. Den blev derefter returneret til fabrikken til renovering og blev så anvendt som fotomodel i den officielle brochure. Den 30. oktober 1978 blev den registreret med Modena-nummerpladen MO 439235 og i december overtaget af Gilles Villeneuve. Her havde den hjemme i Villeneuves hjem i Monaco og blev brugt til alvorligt hurtig pendling til Ferrari-fabrikken i Maranello, en afstand på cirka 435 kilometer. I normal hastig kørsel i den italineske trafik (der var ikke motorvej på hele strækningen) kunne turen klaren på godt fire og en halv time. Villeneuve var berygtet for altid at ville køre så hurtigt som muligt, og legenden fortæller, at han ved éen særlig gunstig lejlighed kørte turen på 2 timer og 25 minutter: en gennemsnitshastighed på omkring 180 km i timen. 

Efter Villeneuves utidige død i det belgiske Grand Prix i 1982 blev bilen tilbageholdt af Ferrari indtil 1984, hvorefter den blev solgt til Michele Superbo fra Modena, angiveligt på den betingelse at han ikke solgte den videre i 20 år. Derefter overgik den til hans kone Rosanna i 1994. På invitation fra Ferrari deltog bilen i en udstilling på Museo Ferrari, Maranello, i 2012 - muligvis afventer den næste invitation i 2022, fyrreåret for Villeneuves død?

Bilen står i dag så bemærkelsesværdigt original, at det ser ud som om Gilles Villeneuve lige er trådt ud af den. Han fik tilbagelagt mindre end 37.000 km fra ny i bilen, og de fleste af dem har været meget, meget hurtige!

I dag er Ferrari 308 chassis 21371 en sjælden mulighed for at erhverve ikke kun en meget attraktiv tidlig 308 GTS, blot nummer to bygget, men også den eneste med uvurderlig tilknytning til, som Villeneuves teamkammerat Jody Scheckter så passende udtrykte det, 'simpelthen den hurtigste kører i motorsportens historie'.

Med sin specielle historie kvalificerer denne Ferrari 308 sig som et stykke italiensk kulturarv på niveau med det sixtinske kapel, det skæve tårn i Pisa eller endda Coloseum - i det mindste for Ferrari Formel-Tifosi: En klassisk Ferrari, der har tjent som firmabil for en af ​​Scuderiaens mest elskede kørere kan næppe overgås. 

ØNSKER DU AT VIDE MERE?

Tøv endelig ikke med at kontakte os hvis du vil vide mere om denne eller andre af vores investeringsbiler. Udfyld kontaktformularen med dit spørgsmål, forespørgsel eller ønske, så vender vi tilbage til dig snarest muligt.

Telefon: +45 88 91 50 20