BMW Z3M Roadster

SOLGT

BMW Z3M Roadster 2 personers sportsvogn 3,2 L - 6 cylindre

Roadster

SOLGT

Info

  • Km59.336 Km
  • Årgang1997
  • FarveSort
  • Farve interiørSort/rød
  • TypeRoadster
  • Model detaljer2 personers sportsvogn

Specifikationer

  • Motor3,2 L - 6 cylindre
  • Ydelse321 hk ved 7.500 o/m
  • Moment350 nm ved 3.250 o/m
  • Acceleration 0-100 km/t5,4 sek.
  • Gearkasse5-trins manuel
  • Tophastighed250 km/t

Produktionsdata

  • Produktionsperiode1996-2000
  • Total produceret3557

Historie

M roadsteren er hastigt på vej til samme status som sin lukkede søstermodel Z3 M Coupé, og bliver mere og mere anerkendt som en køremaskine, der er M-forkortelsen værdig.

Mange er blevet kørt tilsvarende hårdt, men denne særlige M er definitivt et af de bedre eksemplarer: Originalt leveret som ny i 1997 fra Fischer + Schmidt GmBH i Soest, Tyskland, og derpå blev bilen solgt til Sverige i 2003. Dengang havde den ifølge servicebogen kørt 40.000 kilometer. I Sverige var bilen imidlertid kommet i hænderne på en entusiast, der brugte bilen meget mere sparsomt: Femten år senere har bilen stadig kørt under 60.000 kilometer.

Dens tilstand i dag vidner om de pedantiske ejere, for hverken indvendigt eller udvendigt kan man sætte en finger på noget: De knap 60.000 kilometer er gået næsten sporløst hen over bilen, og der er intet, der tyder på hård brug overhovedet: Bilen kører perfekt, lakken er flot, læderkabinen er uden slid, motorrummet er pletfrit - kort sagt er denne M i en helt usædvanligt flot stand. 

Hertil kommer en fantastisk farvekombination af sort lak og rødt interiør (Cosmosschwarz metallic/ Imolarot Leder) samt et fabriksmonteret klimaanlæg og en medfølgende hardtop: Denne Z3 M vil kunne tilfredsstille den mest kræsne BMW entusiast.

Om modellen:

Det er ikke mindst motoren, der gør Z3M interessant, for den er for de fleste bilentusiaster indbegrebet af BMW-teknik. Motorens tekniske detaljer omfatter bl.a. en motorstyringsenhed (ECU) fra Siemens MSS50 med integreret VANOS-kontrol af knastakslerne til både indsugning og udstødning. ECU’en indeholdt også en avanceret kontrol af motorbankning med 3 følere i hver af de 6 cylindre, hvilket medførte en meget finere motorgang med standard højoktan benzin i tanken.

En anden speciel detalje er oliesumpen, der består af et dobbelt opsamlingssystem, der  mindsker risikoen for at olien bliver tvunget bort fra oliesumpen i forbindelse med svingning. 

BMW Z3M Roadster blev udstyret med bredere hjul og dæk, for at kunne tæmme de mange ekstra kræfter i S50B32-motoren med 321 hk mod 197 hk i 2,8 L’eren, og hastigheden blev elektronisk begrænset til 250 km/t.

Den dobbelte udstødning, som var koblet til hver 3 cylindre, mundede ud i 2 dobbelte afgangsrør. Herudover blev chassiset forstærket, og gearkassen modificeret.

Der skete også en del ændringer i interiøret herunder rat og instrumenter, og så kunne Z3M fås i M-specifikke farver, som ikke kunne fås til den almindelige Z3’er.

 

ØNSKER DU AT VIDE MERE?

Tøv endelig ikke med at kontakte os hvis du vil vide mere om denne eller andre af vores investeringsbiler. Udfyld kontaktformularen med dit spørgsmål, forespørgsel eller ønske, så vender vi tilbage til dig snarest muligt.

Telefon: +45 88 91 50 20